Billedblog - Digitale portrætter.
Udover at male med pensler og poscatusser, elsker jeg også at tegne digitale portrætter. Der er noget fascinerende ved at lege med farver, der kan skiftes ud med et enkelt klik. En af mine favoritmetoder er greyscale challenge, hvor jeg slår farverne fra og først ser resultatet, når tegningen er færdig. Det føles befriende ikke at være styret af farverne undervejs – og det skaber et udtryk, der både er spændende og futuristisk. Portrætter får en helt særlig stemning, når farvepaletten er begrænset og gennemtænkt.
I denne blog kan du se et udvalg af mine digitale portrætter.
Læs mere under billederne.
Jeg sælger ikke prints, men jeg laver meget gerne bestillinger. Måske har dine forældre sølvbryllup og skal have deres bryllupsfoto nyfortolket digitalt? Eller måske vil bedsteforældrene blive glade for en tegning af børnebørnene? Det kan også være, du ønsker dig et selvportræt i greyscale eller med en tilfældigt sammensat farvepalette. Kun fantasien sætter grænser i den digitale verden.
Tøv endelig ikke med at kontakte mig – skriv gerne, hvilken type portræt du drømmer om, så finder vi sammen på noget helt særligt.

